3 Chok Release sessioner og chok og angst slap

Da jeg i 2013 skabte Chok Release, var årsagen at jeg havde set alt for mange mennesker lide efter de havde været udsat for et chok eller en traumatisk oplevelse. Jeg har set hvordan angst, socialfobi, misbrug, depression langsomt komme snigende 3-6 måneder efter chok oplevelsen. Jeg har set hvilke konsekvenser det har haft for livskvaliteten og for vores mentale sundhed. Jeg vidste også at jeg havde de redskaber der skulle til for at forløse chok. J

Derfor er det så meningsfyldt at modtage denne feedback fra denne unge mand og hans forældre. Det bekræfter mig endnu engang i, hvorfor det er så vigtigt at udbrede Chok Release i hele landet. .

Her er S, 18 års feedback på sit Chok Release forløb

“Efter jeg blev overfaldet blev jeg virkelig indadvendt, og det afholdt mig fra at gøre ting som jeg havde lyst til, såsom at optræde. Jeg blev nervøs over de mindste ting, helt ned til at jeg ikke kunne række hånden op i skolen fordi jeg ville begynde at hyperventilere og ryste. Jeg fik adskillige angstanfald i løbet af månederne efter overfaldet. Jeg valgte derfor at prøve Chok-Release. Hvis jeg havde fået at vide hvor meget det ville ende med at hjælpe mig, allerede efter én session, ville jeg ikke have troet på det. Efter en time i Chok-Release var det som om at jeg vågnede op fra 7 måneders bedøvelse. Jeg blev ligesom “mig selv” igen.

I alt har jeg været til 2-3 sessioner, og siden da har jeg ikke haft nogen anfald, og jeg kan gennemføre at optræde og fremlægge foran andre mennesker uden at gå i panik. Jeg havde gået til psykolog flere måneder inden Chok-Release, men det var klart CR, der ændrede mit” liv.

(S, 18 år)

Feedback fra moderen til 18 årige ung mand der var udsat for overfald

“Utrolig effekt fra første dag!
Da min 18-årige søn blev overfaldet sidste sommer, ramte det ham så hårdt (trods offerrådgivning og god krisepsykolog), at angsten satte sig fast over de følgende måneder. Fra først at have haft sit tydelige udspring i selve forskrækkelsen, sivede angsten ligesom over i resten af hans liv og hverdag, og han begyndte at vige fra ting, der ellers betød meget for ham. Han kunne få nogle panikanfald så hårde og kvalmende, at han ‘slet ikke kunne være i sin krop’, som han sagde. Og oveni kunne han se frem til at vidne i retten – over for dem, der havde slået ham, på rad og række. Undervejs anede vi faktisk ikke, om han nogensinde ville blive sig selv igen og få sin store, gode kraft tilbage.

Men allerede efter første session hos Nadia kom han hjem helt forløst og fuld af liv – og så glad, som jeg ikke havde set ham længe. Hun havde været så sød og professionel, at han straks havde følt sig i gode hænder. Og det, hun så kunne, havde nærmest virket magisk på ham. Og gør det stadig: Han har indtil nu kun haft brug for tre sessions, og hver gang er han kommet hjem mere rolig og mere glad. Ikke én gang har han følt sig ‘rodet for meget op i’ eller forværret, og i dag er han simpelthen på banen igen, og der er bare almindeligt håb og lys på hans vej.

Jeg ved godt, det kan lyde, som om jeg overdriver tykt, men for mig har det altså været lidt af et mirakel, at der var så effektiv og hurtig hjælp at hente. Vi vil aldrig kunne takke Nadia nok for hendes utrolige teknik og nærvær. Gid alle, som går og kæmper med chok og angst i kroppen, ville skynde sig hen og få den samme hjælp!”

By |2019-11-12T12:09:30+01:00april 7th, 2019|Ikke-kategoriseret|0 Comments

Leave A Comment